Flydende Kærlighed
Liquid Love udbydes i 3 versioner:
-
Som event med typisk op til 40 deltagere, enkelte gange flere - fx på festivaller
-
Som privat event hvor du booker mig til en oplevelse, med op til 20 af dine venner
-
Som privat event, 1 til 1 - hvor det er en session med mig
Hvad er Liquid Love?
Forestil dig, at du er nøgen (eller næsten nøgen), med bind for øjnene og at du nedsænket i varm, lækker olie sammen med et hav af olierede kroppe. Det lyder fantastisk, ikke? Det er det!
Liquid Love er den ultimative sanseoplevelse. Det er nærvær, sensualitet, oxytocin i uanede mængder, koblet med transpersonelle oplevelser og masser af olie - alt sammen i respektfulde rammer.
Hvordan foregår det?
Den enkle forklaring er: Efter en guidet workshop, som har til formål at skabe ramme, fælles forståelse og fællesskab, placeres en flok spændte, smukke mennesker i en pool og får hældt varm olie ud over dem,. Derefter får de mulighed for at bevæge sige mellem, over, under, og gennem alle de andre deltagere.
Hvad sker der til en Liquid Love?
Alle arrangementer er unikke, men strukturen er altid den samme: Vi starter sammen, ramme og regler bliver introduceret, hvilket skaber en varm og mere sikker atmosfære, som, gennem et sæt øvelser, bliver kropsliggjorte. Derefter tager vi så meget tøj af som vi vil og tager bind for øjnene, inden en guidet meditation vil sende dig ind i rejsen.
I løbet af eventet kan du opleve, hvordan udforskning, bevægelse og overgivelse spiller sammen med den varme olie for at skabe en dyb forbindelse til de andre deltagere. Der vil altid være flere assistenter til stede som under sessionen hjælper dig, skulle du have brug for en pause, at bruge toilettet, få en tår vand eller få olie ud af øjnene. Assistenterne er der også for at have overblikket, for at undgå samtykke brud undervejs.
Efter din tid i olien får du mulighed for at tørre dig af og få noget vand, inden du bliver sendt ud i verden.
Der er typisk ingen brusere tilgængelige på stedet.
Er Liquid Love en seksuel begivenhed?
Liquid Love er et ikke-seksuelt, kropspositivt, magisk rum fyldt med intimitet, sensualitet og forbindelse - og et sted hvor dine oxytocin-niveauer går gennem taget. Det betyder at der er en helt klar ramme:
-
Ingen form for penetrering er tilladt
-
Seksuel rovdrift, målrettet stimulering og jagt er ikke tilladt
-
Ejakulation er ikke tilladt, og vi opfordrer alle deltagere til at selvregulere for at undgå dette
Dette er ikke et sted for seksuelle intentioner, men en mulighed for at opleve kærlighed og forbindelse på en absolut frigjort måde. Vi beder derfor alle deltagere om at respektere rummets grænser, for egen skyld og for de andre deltagere - og deres individuelle valg for berøring og nøgenhed.
Ophidselse er dog en helt naturlig del af sanselighed, intimitet og berøring og det er selvfølgelig velkomment i det omfang at du kan blive på egen banehalvdel.
Hvem kan deltage?
Alle køn, seksualiteter, kropstyper og aldre (over 18) kan deltage. At deltage i Liquid Love kræver en vis mobilitet, og vi kan ikke garantere din oplevelse, hvis du er begrænset i den fysiske forstand.
Lad os udvide vores opfattelse af individuelle præferencer og omfavne menneskers skønhed i alle former
.
Vær dog opmærksom på at dette arrangement ikke er for helt nybegyndere. Det forventes, at du har en vis erfaring med at navigere i samtykke og har en stærk integritet, og er i stand til at forstå og følge de givne retningslinjer.
For at sikre alles sikkerhed skal du også være opmærksom på, at du kan blive nægtet adgang, hvis du har åbne sår, udslæt eller svære hudsygdomme, eller hvis du lider af smitsomme sygdomme eller er fysisk syg.
Hvis du er usikker på dette, bedes du give os besked på forhånd, så vi kan træffe en informeret beslutning og spørg endelig hvis du er i tvivl..
Overordnet så kræver Liquid Love tillid og sikkerhed. For at skabe det sikrest mulige rum vil du ofte blive mødt med en ansøgningsformular, som du skal udfylde inden køb. På denne måde kan vi skabe en mangfoldig og sikker oplevelse for alle, der deltager. Det er vigtigt at du udfylder præcist og udførligt, og ikke bare skimmer gennem det - for så er der stor sandsynlighed for at du vil blive afvist.
Praktisk info
Medbring:
-
Et håndklæde eller to, som du er okay med, at der kommer olie på.
-
Badedragt eller undertøj til engangsbrug, hvis du ikke ønsker at være nøgen.
-
En badehætte, hvis du ikke ønsker at få olie i håret.
-
Tøj, som er okay med smule olie på, til vejen hjem. Der er ofte ingen bruser til rådighed på stedet.
-
Engangsbind for øjnene (vi anbefaler et stykke elastisk stof)
Sådan får du en olieret oplevelse:
Såfremt du er interesseret i at deltage et større event, med op til 40 deltagere, skal du enten kigge her - nederst på siden for at se om jeg afholder events i den kommende tid, eller gå ind på House of Play's hjemmeside, og kigge i deres kalender. Jeg laver typisk Liquid Love hos dem eller i NU'et i Aarhus - sidstnævnte skal bookes her på siden.
Booker du en 1:1 Liquid Love det gøres i et booket lokale (hvor der er bruser). Du kan læse mere under bookingen.
Hvis du booker en session med venner, skal vi koordinere hvordan det sættes op - men det kræver at du kontakter mig per mail med information om det praktiske (tid, dato, lokation, o.l.) og antal forventede deltagere.
Kommende events
- lør. 01. feb.København01. feb. 2025, 19.00 – 22.00København, Shetlandsgade 3, 1 th, 2300 København, Danmark
2 timer
1.799 danske kroner